
Opgaver

Kobberarbejde i Hou
I 2021 fik vi æren af at give skulpturen på Hou Mole nyt liv med et solidt stykke kobberarbejde. Skulpturen blev oprindeligt rejst i 1994 og består af to stævne fra gamle fiskekuttere – et smukt symbol på havets og fiskeriets historie. Efter næsten 30 år i det hårde klima ved kysten havde tidens tand sat sine spor. For at bevare formen og fortællingen mange år frem besluttede vi at beklæde stævnene med kobber – et materiale, der både beskytter og fremhæver det stolte håndværk.
